Artikel & Fotos af Ann Driggers
Her i Colorado har vinteren haft en langsom start med temperaturer over normalen og mangel på nedbør. Normalt kan vi regne med at mountainbike en weekend og stå på ski den næste, hvilket effektivt eliminerer skuldersæsonen. Men i år er mountainbikestierne blevet lukket for vinterdyreliv, før der var nok sne på jorden til overhovedet at overveje at spænde skiene på. Kort sagt har den tidlige vinter været lidt af en skuffelse. Så hvad skal en bjergpige gøre? Det viser sig, at disse unormale vejrforhold kan skabe muligheder af en ny slags. De kolde, klare nætter og manglen på sne skaber en utrolig isdannelse på højtliggende bjergsøer – glat og klar som glas.
At køre i fuldstændig ensomhed op ad den lukkede vej, som på andre tidspunkter af året kan være utroligt travl, var en oplevelse i sig selv, mens jeg så den tidlige morgensol krybe ned ad siderne af 14er Pyramid Peak. Med 7 miles og 1.300 fods stigning var det en god træning at trække Nomad’en bag min mountainbike, hvilket jeg faktisk var taknemmelig for, da det var weekenden efter Thanksgiving.
Da jeg nåede søen og parkerede på “stranden”, var mine venner meget misundelige, da jeg trak ud af Nomad’en ikke bare mine skøjter og hockeykølle, men også en stol, lækker suppe, græskarkage og varme toddies samt alt det ekstra varme tøj, jeg ville få brug for, nu hvor jeg endelig var nået op ad bakken.
I slutningen af denne mest vidunderlige eftermiddag pakkede jeg Nomad’en sammen og sejlede ned ad vejen tilbage til byen med et stort smil på læben. Jeg havde forvandlet denne sure tidlige vinter til den bedste lemonade, jeg nogensinde har smagt i mit liv.
