Fotos og noter af Bryan Sheffield
Vores familie havde en fantastisk tid for et par weekender siden med at køre på Perkiomen Trail i det sydøstlige Pennsylvania. Vi ville ud og nyde det sene efterårs løv, og den mestendels grusbelagte sti var det perfekte sted til et eftermiddags eventyr. Perkiomen Trail løber 19 miles langs Perkiomen Creek fra Valley Forge-området op mod Green Lane Park. Green Lane har nogle fede mountainbike-stier, og kombineret med Perkiomen er det en fantastisk 45 miles tur-retur grusoplevelse! Jeg har cyklet stien et par gange alene og et par gange med venner, men det var første gang med min familie. Behøver jeg sige, at vi ikke nåede de fulde 45 miles, måske 6 på det meste…
Alle elskede det! Det var vores 2-årige datter Johnnys længste tur på hendes MyKick. Hun er vild med at jagte sin bror og har altid et kæmpe smil på læben ved hvert spark. Hun elsker at vise sine cykelfærdigheder frem til andre børn og enhver voksen, der vil lægge mærke til hende. Hendes mest populære tricks inkluderer "Helikopteren" (begge fødder i luften, sparker) og "Flamingoen" (sparker kun med den ene fod og folder på en eller anden måde den anden fod op ved cykelsædet(?)). Hun er en kommende mester, selvom hun bestemt ikke overholdt banens grænser ved sit første crossløb for et par uger siden og gik under båndet for at tage en omgang rundt om et træ. Ha!
3 ½-årige Alden er ret dygtig på sin pedalcykel nu. Vi tager ud og kører 7 eller 8 miles, og så vil han have mere. Et af de eneste problemer han har nu, er bakker. Jeg ‘trækker’ ham op ad bakkerne ved at køre ved siden af ham med en hånd på hans ryg for lidt hjælp. Jeg har arbejdet på at lære ham at være tryg ved at tage en hånd væk fra styret. Dette billede her viser mig, der prøver at narre ham til det med et knytnæveslag. Han forstår ikke, hvorfor han skulle ville eller have brug for at tage hånden væk fra styret, og det gør min kone heller ikke. Det er et arbejde i gang at overbevise dem om, at mit faderlige råd er fornuftigt, når det gælder en-hånds-cykling for små drenge.
Vi havde det rigtig sjovt og havde ikke planlagt godt nok for efterårets tidlige solnedgang. Min datter Johnny og jeg tog en snackpause på stien, mens mor og søn kørte en mile eller to mere for at jagte en gruppe hjorte, vi så, og prøve at finde en bro. Solen var på vej ned, og vi var cirka 4 miles fra vores bil. Datteren ville ikke stoppe med at køre på sin MyKick og måtte lokkes med snacks for at komme ind i D’lite traileren, så vi kunne cykle tilbage til bilen ved stiens start. Da vi kom tilbage til bilen, var hun stadig ked af, at vi ikke lod hende køre tilbage, så vi lod hende tage nogle omgange på græsset, mens jeg pakkede bilen.
Vi spiste masser af pizza til aftensmad, og jeg tror, jeg glemte mine solbriller på bilens tag! Ikke en dårlig pris at betale for en fantastisk efterårseftermiddag!
Følg Bryan på @Dad_Bike og del i alle deres sjove eventyr
https://www.instagram.com/dad_bike/
